§ REGLER

§1 – Stiftet
  • September 1993 af Jan Skovgaard

Medstiftere :
Morten Schmidt, Brian Fonseca Larsen, Thomas Quvang, Henrik Jacobsen, Michael Birksø Jensen, Dan Wissing Madsen, Jan Kern Nielsen, Carsten Frederiksen, Stefan Eland Christensen (stoppet), Bo Skovgaard Nielsen (RIP), Martin Pedersen (stoppet), Michael Hanert (stoppet), Kim Bauer-Jensen (stoppet).

 

§2 – Formål


 

  • At oppebære det sociale i tipsklubben ved, at alle kender alle. Dette gøres kun ved, at deltage i tipsfesterne. Så der opfordres til at deltage så tit som muligt.
  • At fremme forståelsen i fodboldens mekka
    krydret med spændende konkurrence fodbolds
    tipning.

1.      

§3 – Grundlæggende
  • Hvert medlem har et signaturnavn (fx Liverpool Reds)

Der spilles alle mod alle I hver liga med en enkelt tipsrække fra Danske Spils "Tips 13 LØRDAG".

Den der har flest antal rigtige tipstegn vinder og får 3 point,

uafgjort giver 1 point og nederlag 0 point.

+Målscore er ens egne antal rigtige tipstegn og –Målscore er modstanderens antal rigtige tipstegn (fx 7-5).

§4 - Info om Ligaerne
 

 

  • Den bedste liga hedder Premier League og består af 18 signaturer, Top 3 præmieres, de 4 dårligst placeret signaturer rykker direkte ned, mens de 2 næste skal i playoff kamp.
  • Nr. 2 liga hedder First Division og består af op til 18 signaturer, Top 3 præmieres og Top 4 rykker op i Premier League, nr. 5-6 skal i playoff kamp,
  • de 2 dårligst placeret signaturer skal af med 100,- ekstra til tipspræmier.

 

  • Playoff kampe :

    Der spilles en knald eller fald Playoff kamp mellem :

    Premier League nr. 13 - First Division nr. 6
    Premier League nr. 14 - First Division nr. 5

    Vinderen i hver kamp bliver/rykker op i Premier League. Samme regler som i Skovgaard Cup med X'er og 2'taller.

    Playoff kampen afvikles på en
    TIPS 13 LØRDAG kupon fra Danske Spil.

§5 - Indskud
  • Indskuddet til hver sæson koster :

Ligaerne : 250 kr. ( obligatorisk )

Socialt samværskontingent : 150 kr. ( obligatorisk )
Hele kontingentet går til tipsfesten.

Skovgaard Cup : 100 kr. ( valgfrit )
 

§6 - Aflysninger

 

  • Hvis tipskuponen rammes af aflysninger og tipstegnene skal findes ved tendens- lodtrækning vil alle signaturer få disse tipstegn rigtige, uanset det indleveret tipstegn. Dvs. at alle lodtrækningstegn bliver ændret til et 1 tal, så disse tegn ikke har indflydelse i Skovgaard Cup, hvor x'er og 2 taller er vigtige.

Hvis der er mere end 6 aflysninger på tipskuponen vil tipsrunden blive udsat til næste runde, hvor der så vil blive afviklet en dobbeltrunde.

§7 - Indlevering

 

Tipsrækken kan indleveres til formanden via

 

*det er mit modtagelsestidpunkt af mailen, der er gældende ikke jeres afsendelsestidpunkt for dette kan være forkert, hvis uret på pc'eren ikke er indstillet korrekt.

Sidste frist for indlevering af tipsrække er altid starttidspunktet for den første tipskamp på kuponen, normalt lørdag, kl. 16.00 i ligaen. Det er signaturens eget ansvar at checke starttidspunktet.

Check altid om rækken er gået igennem online. Dette gøres ved at der under "Se alles tips" står "HAR afleveret tipsrækken" ud for dig selv.

Hvis tipsrækken ikke indleveres rettighed, erklæres tipsrækken ugyldig og tildeles 0 rigtige.

Hvis tipsrækken omhandler ligaerne, så tildeles der også en pointstraf på -1 point for hver gang det glemmes. Pointstraffen beregnes automatisk i stillingen på de samlede point.

I tilfælde af at begge signaturer i indbyrdes kamp ikke indleverer tipsrækkerne rettighed tildeles begge signaturer 0 rigtige og pointene bortfalder.

Hvis en signatur indleverer en række med 0 rigtige på mod en modstander, som ikke har indleveret bliver kampen 0-0 og signaturen med de tippede 0 rigtige får 1 point, det andet point bortfalder.

§8 - Bøder

 

  • Manglende indlevering af tipsrække udløser en bøde på 50 kr.

Hvis en signatur har glemt, at indlevere sin tipsrække for 3. gang samlet i ligaen og cuppen i samme sæson, udløser det en bøde på yderligere 200 kr. Dette gælder igen, hvis man når 6. gang.

Ovenstående er gældende uanset om det er ligaen eller cuppen. Fx. hvis man har glemt aflevering 2 gange i ligaen og 1 gang i cuppen, så udløser det også de yderligere 200 kr. i bøde.

  • Hvis man ikke betaler tilmeldingsgebyret til angivet tidsfrist, udløser det en bøde på 50 kr., hver gang formanden rykker for indbetalingen.

Alle bøder SKAL være betalt senest ved tipsfesten.

1.  Bødepengene samles i en pulje, som går til ekstra arrangementer eller uforudsete udgifter. Puljens beløb fremgår af vores hjemmeside.

  • Hvis en signatur ikke har betalt gammel gæld, senest 2 uger før ny sæson, så kan vedkommende ekskluderet af klubben uden yderligere varsel.
     
  • Hvis en signatur ikke bærer klubbens trøje ved tipsfesterne, udløser det en bøde på 50,-.

    Medlemmer, som ikke har købt en eller trøjen er mistet er fritaget.
     
  • Ved manglende eller for sent tilbagemelding vedr. tipsfest er = 100 kr. i bøde
§9 – Ligaafslutning
 
  • Ved pointlighed : vinder signaturen med flest antal egne rigtige tipstegn
  • Ved pointlighed & samme antal egne rigtige tipstegn : vinder signaturen, som vandt indbyrdes kamp.
  • Ved pointlighed, samme antal egne rigtige tipstegn, uafgjort i indbyrdes kamp :

    Afgørelsen findes ved omkamp via Danske spil "Tips 13 LØRDAG" kupon.
§10 – Skovgaard Cup

 

  • Generelt : Der skal tippes efter Danske Spil's
    TIPS 13 SØNDAG kupon.

  • Indlevering og spilles normalt søndag.

Der spilles 2 kampe i hver cuprunde, den med flest rigtige tipstegn sammenlagt går videre til næste cuprunde.

1. runde er en kvalifikationsrunde, da der kun kan være 32 med i hovedturneringen. Så runderne i antal passer med 32 / 16 / 8 / 4 / 2. Så der er ingen tabere som går videre mere.

De signaturer, som blev slået ud i 1. runde sidste sæson vil være med i puljen til kvalifikationsrunden sæsonen efter.

Ved cuprundeafslutning :

  • Ved lige mange rigtige tipstegn : vinder signaturen med flest rigtige X’er (uafgjorte kampe)
  • Ved lige mange rigtige X’er : vinder signaturen med flest rigtige 2’taller (udebane sejre)
  • Ved lige mange rigtige X’er & 2’taller : omkamp i weekenden, ugen efter.
  • Hvis omkampen ender uafgjort og med lige mange rigtige X'er og 2'taller, så spilles der ny omkamp på TIPS 13 LØRDAG.

Eller gælder samme regler som i §6,  §7 og §8.

§11 - TopscorerPrisen

 

 

  • Vandrepokal sponseret af eksmedlem Specialisten.

TopscorerPrisen vindes af den signatur, som har den højeste gennemsnitlige egenscore i sæsonen. Hvis der er flere med samme score deles æren.

  • regneeksempel :
    fx. score 94 / 17 kampe=5,53 i gennemsnit.

  • Topscoreren præmieres med 500 kr. ved flere vindere deler de præmien.

§12 - Udmeldelse af signatur

 

Hvis signaturen lå i Premier League skal der spilles en Kvalifikationskamp mellem,
  • Ved 1 udmeldelse :
    Taber 1 mod Taber 2 fra Playoff kampene
  • + ved 2 udmeldelser :
    Taberen fra 1 udmeldelse er i PL
  • + ved 3 udmeldelser :
    Premier League  nr. 15 mod First Division nr. 7 
  • + ved 4 udmeldelser :
    Premier League  nr. 16 mod First Division nr. 8
  • + ved 5 udmeldelser :
    Premier League  nr. 17 mod First Division nr. 9 
  • + ved 6 udmeldelser :
    Premier League  nr. 18 mod First Division nr. 10 

Dette er en knald eller fald kamp, hvor x'er og 2'taller jvf. §10 er gældende. Vinderen bliver/eller rykker op i Premier League.

Kampen afvikles på en TIPS 13 LØRDAG kupon.

Hvis en signatur melder sig ud eller bliver ekskluderet efter sæsonen er gået i gang, vinder alle signaturer, som skulle møde ham med deres egen score mod 0.

§13 - Jesper Olsen prisen

 

Gives til den signatur som i flest uger har den dårligste tipsrække kombineret med antal rigtige samlet i de uger.

100 kr. gebyr til taberen af Jesper Olsen prisen samt overrækkelse af vandre inkahuen.

§14 - Optagelse på venteliste

INGEN VENTELISTE MERE, DA KLUBBEN STOPPER EFTER SÆSON 60

For at kunne blive optaget på venteliste,

  • så kræver det minimum en anbefaling fra 5 nuværende medlemmer.

  • Forhenværende medlemmer som gerne vil være med igen kræver ikke 5 anbefalinger , men placeres direkte på ventelisten.

  • Det er kun mænd som optages.

  • Minimumsalder er 30 år, den kan der dog dispenseres for.

  • Har god humor ;-) og vil deltage i vores tipsfester og andre sociale arrangementer.

Formanden kan eksklusiv afvige for 1 af ovenstående krav og placere vedkommende på ventelisten.